En nem men velsmagende ret. (4 pers.)
Det skal vi bruge:
- 1 stk fersk kylling 1200 - 1600 gram
- 1 bakke store champignon
- Riccotta ost
- Hvidvin
- Smør
- 1 stk. økologisk citron
- 500 gram nye kartofler
- Estragon
- 2 skarlotte løg
- Kyllingefond
Først og fremmest skal der tændes op i grillen. Så det gjort inden du begynder på noget som helst andet.
Rens så de nye kartofler og kog dem så.
Mens de koger klargøres kyllingen. Tag en god klat smør, og bland salt, peber og revet citronskal med smøret.
Herefter skæres et lille hul i skindet på hvert bryst af kyllingen. Gør det samme på begge lår.
Herefter tager du smørblandingen og fordeler under skindet. Fordel det så godt du kan, og spar ikke på det.
Gnub så skindet i havsalt og friskkværnet peber.
Så tager du de store chapignon og fjerner stilkene. Tag noget frisk basilikum og hak det fint. Bland det så i ricottaen og tilføj lidt salt og peber. Blandingen fyldes ned i champignonerne.
Tag så en kyllingen holder, enten Webers eller bare en øl eller sodavandsdåse, og fyld hvidvin i. Hvis det er på dåse skal dåsen kun fyldes halvt op. Tag så krydderier efter eget ønske og put i hvidvinen. Jeg har brugt koriander, ingefær og estragon.
I opsamleren eller i en alubakke hældes også lidt hvidvin ved, og heri puttes finthakkede skarlotteløg, og estragon samt hønse/kyllingefond.
Sæt så piphans op på tronen.
Kartoflerne burde være færdige og de smøres med olivenolie og drysses med salt og peber.
Pensl piphans i olivenolie, og tag så det hele med ud til grillen.
Piphans sættes over, og står og syder i en halv time. Sæt alubakken under ham hvis du bruger sådan én, så den kan opfange fedt/smør og fra kræet.
Efter en halv time, lægges kartofler på risten over direkte varme. Lad dem ligge i 15 min og smid så svampene på.
Tag samtidig væsken ud af alubakken eller den væske der er hældt i opsamleren og tag det med ind i køkkenet.
Du burdet her have en fin fond som du koger ind så meget som muligt, og tilføjer lidt fløde til sidst. Smag til med salt og peber.
Når piphans har fået en times tid, tages det hele af, og piphans skæres/klippes i passende stykker.
Så er der serveret!
BonnezGourmet
På opfordring fra min kære nabo, som iøvrigt selv har en glimrende madblog (madmedmartin.blogspot.com), vil jeg her berette lidt om det mad jeg laver til familie og venner. Det er IKKE gourmet mad som titlen måske antyder, synes bare BonnezGourmet "ligger godt i munden".
torsdag den 14. juli 2011
mandag den 4. juli 2011
Forza Italia - Ægte Bolognese
Spaghetti Bolognese - det er nok den ret jeg har spist flest gange i mit liv. Så let og lige til, og det smager jo glimrende. Men det jeg har spist har ikke været en Bolognese, men derimod en god gedigen kødsovs. Sådan som de fleste af os danskere nok laver den. Lidt hakket løg, hakket oksekød, en dåse hakkede tomater, og så krydret med lidt hvidløg, oregano og basilikum. Alt sammen klaret på et kvarter.
Men sådan hænger det faktisk ikke sammen. En ægte bolgonese tager tid. Lang tid! Jeg vil her komme med mit bud på en god Bolognese, som kan spises sammen med pasta eller bruges i en lasagne.
Det har jeg brugt:
- 200 gram smør
- 750 gram hakket oksekød
- 1 kg tomater - gerne Cherry, men almindelige tomater kan også gå an.
- 2 store løg
- 4 gulerødder
- 2 fed hvidløg
- 1 flaske rødvin - en god én
- ½-1 liter sødmælk
- 250 gram røget bacon/stribet flæsk/bacon tern
- 6-8 dl kraftig oksefond
- Oregano
- Frisk Basilikum
- Parmesan ost.
Start med at tænde ovnen på 150 gr. og find så en stor tykbundet gryde, som kan sautere. Smelt smørret ved middel varme heri. Mens smørret smelter, rives eller finthakkes løg, gulerødder og hvidløg. Hak herefter den røgede bacon i små tern. Bland alle ingredienser sammen med det hakkede oksekød, og bland det godt sammen. Hæld kødblandingen ned i det smeltede smør og sauter ind til kød har taget farve.
Personligt har jeg brugt et La Capitana Shiraz. En vin fra Chile, nærmere bestemt et hus der hedder Viña la Rosa. Denne vin er ganske enkelt genial til prisen, og kan købes i SuperBest og SuperBrugsen. 2 flasker for kr. 120-130 på tilbud.
Vinen hældes i gryden. Hæld i ind til kødet er dækket til.
Og så er det tid til at det skal stå og passe sig selv. Lad det stå og småsimre til vinen er fordampet.
Mens det står og simrer, tilberedes tomaterne. Bruges der cherrytomtater, skal der kun fjernes stilke. Bruges der almindelige tomater, skæres de i kvarter. Læg dem derefter i en bradepande på et stykke bagepapir, og stil dem i ovnen (som du jo tændte på 150 gr. fra starten af).
Tomaterne skal stå i ovnen et par timer. Når du tager dem ud, har de opnået en helt fantastisk sødme. Det er sgu gode sager! Hæld dem over i en skål, og stil dem på køl.
Når vinen er fordampet, tager du den kraftige oksefond. Den hældes over, igen ind til kødet er dækket.
Endnu en gang står det og småkoger til væsken er fordampet.
Og så er det tid til sidste omgang. Tag tomaterne fra køleskabet, og hæld dem i. Derefter tages sødmælken, og igen hældes der til indholdet er dækket. Tilsæt noget tørret oregano, salt og peber, og lad det stå og simre til retten har en lækker cremet konsistens.
Før du kommer her til, kan der hurtigt være fået en 6-10 timer, så det handler om at have god tid.
Smag retten til med salt og peber.
Pynt med parmesan og frisk basilikum.
Og voila - ægte Bolognese. Bon appetit.

| Hakket oksekød, løg, hvidløg og gulerødder |
Så åbnes der en god flaske vin. Smag på den først. Gerne et godt stort glas. :o)

Abonner på:
Opslag (Atom)